Køb og salg

Forhandlinger ved køb og salg handler om forretning. Og dine medarbejderes succes kan måles direkte på bundlinjen. Det kræver fokus på jeres produkt og på relationen til jeres modpart samt en fleksibel tilgang til hele forhandlingen.

Står din virksomhed over for at skulle styrke indkøbs- eller salgsprocesser, kan FORHANDLING.NET give jer redskaber til at opnå et optimeret forhandlingsresultat og en bedre relation til jeres kunder og leverandører.

En strategisk indsats er at gøre virksomhedens salg mere fokuseret. Mange virksomheder investerer flere og flere ressourcer i deres salgsafdeling, uden at det giver et forventet resultat på bundlinjen.

For mange kunder og leverandører er prisen ikke det eneste vigtige. Sikkerhed for levering, produktkvalitet og stabilitet samt betalingsbetingelser er ofte også af stor værdi. En undersøgelse præsenteret af professor Neil Rackham (www.neilrackham.com) viser, at når en kunde bliver stillet overfor valget mellem en billigere pris og en større sikkerhed vælger 82% sikkerheden.

Kunder og leverandører har endvidere behov for kreative problemløsere. Sælgere skal ikke blot optræde som levende salgsbrochurer. Det kommer let til at føles som et forsøg på overtalelse og ikke som en forhandling. En god sælger skal kunne afdække kundens grundlæggende behov og matche dem.

Husk at salget i sig selv ikke er afgørende. Det er derimod dit overskud på det samlede salg.

FORHANDLING.NET kan tilbyde forløb, hvor dine medarbejdere får de nødvendige redskaber til at forstå jeres kunders og leverandørers behov og tilbyde nogle mere facetterede løsninger, der både sikrer et bedre resultat og en god og holdbar relation til jeres samarbejdspartnere.

Kontakt os og hør mere